Omfang og udvikling af digital svindel i Danmark
Digital svindel rammer flere danskere end nogensinde. I 2024 oplevede cirka 6 % at blive udsat for digitale svindelforsøg – omkring 274.000 mennesker – mod 4 % året før. Det afspejler både mere avancerede metoder og øget digital aktivitet i hverdagen. Særligt de 25-44-årige rammes hyppigst, hvilket hænger sammen med hyppig online handel og stor brug af mobile tjenester. Når målet er at undgå digital svindel – hvem ringede?, starter det med at forstå omfanget og de mest almindelige tricks.
De mest udbredte former er phishing og smishing, falske konkurrencer samt svindelopkald, hvor gerningsmænd udgiver sig for at være bank, politi eller myndighed. Over en toårig periode har mere end halvdelen af danskerne været udsat for en eller flere former for it-kriminalitet. Tærsklen for at forsøge svindel er lav, og mængden gør det svært at undgå at blive kontaktet.
For virksomheder betyder udviklingen, at kundeservice og sikkerhedsprocesser skal følge med. For private handler det om at kende faresignalerne, have en enkel metode til at verificere henvendelser og vide, hvordan man reagerer, hvis skaden sker.
Hurtige fakta
– 6 % oplevede digital svindel i 2024
– 25-44-årige rammes hyppigst
– Phishing, smishing og svindelopkald dominerer
Hvad er telefonsvindel – og hvorfor spørger alle “hvem ringede”?
Telefonsvindel (vishing) er, når en svindler ringer eller sender beskeder og udgiver sig for at være fx bank, politi eller en myndighed. Formålet er at få dig til at udlevere personlige oplysninger, NemID/MitID-koder, kortoplysninger eller at overføre penge. Ofte præsenteres et akut problem: “Din konto er kompromitteret” eller “der er mistænkelige transaktioner” – og du skal handle straks.
Omfanget er betydeligt. Omkring 18 % af danskerne har det seneste år modtaget opkald eller beskeder fra svindlere, og cirka 1 % endte med at overføre penge. Svindlerne udnytter psykologi: tidspres, autoritet og frygt. Samtidig gør teknikker som spoofing det muligt at få et opkald til at se ud, som om det kommer fra et dansk, måske endda kendt, nummer.
Spørgsmålet “hvem ringede?” opstår netop, fordi opkaldene virker troværdige. Svaret er altid det samme: stop op, verificér afsenderen, og del aldrig koder eller login. Ring selv tilbage på et nummer, du kender – ikke det, du fik oplyst i opkaldet.
Kendetegn ved vishing
– Uventet kontakt og krav om hurtig handling
– Krav om login, koder eller fjernadgang
– Nummer, der ser “lokalt” eller velkendt ud
Andre udbredte former for digital svindel
Digital svindel stopper ikke ved telefonen. Phishing (e-mail) og smishing (sms) forsøger at få dig til at klikke på ondsindede links, indtaste login eller betale gebyrer. Falske konkurrencer lover præmier mod små “fragtomkostninger”, som bliver til løbende abonnementer. Den såkaldte “bekendt i knibe”-svindel udgiver sig for at være et familiemedlem eller en ven med akut behov for penge – ofte via beskedapps.
Kortmisbrug opstår især i forbindelse med online handel, særligt ved betalinger til udlandet eller ukendte webshops. Her bruges stjålne kortdata til gentagne eller større træk. Når du er i tvivl om et opkald, kan du slå nummeret op på tjenester som telefonnummer.dk for at tjekke, om andre har rapporteret svindel.
Falske investeringsmuligheder dukker også op via e-mail, sociale medier og telefon. De lover urealistiske afkast, presser til hurtige indbetalinger og fjerner muligheden for at få pengene retur. Fællesnævneren er social manipulation: et troværdigt afsæt, blandet med tidspres og følelsesmæssigt pres, der lokker til at handle uden at verificere.
Typiske kanaler
– E-mail, sms og beskedapps
– Sociale medier og falske annoncer
– Telefonsamtaler og spoofede numre
Konsekvenser for ofre for digital svindel
Økonomiske tab er både hyppige og alvorlige. I 2023 oplevede 12 % økonomiske tab ved online svindel. Ved netkøb modtog 16 % aldrig deres vare, og 5 % blev ramt af investeringssvindel. Tabene varierer fra små beløb til livsopsparinger – og selv mindre tab koster tid i dialog med bank, politi og platforme.
De psykiske og sociale konsekvenser er ofte undervurderede. Mange føler skam, mistillid og angst for at begå nye fejl. Det kan påvirke relationer, fordi man bliver mere tilbageholdende online og i kontakt med virksomheder eller det offentlige. For nogle fører det til digital tilbagetrækning, hvilket kan skabe nye barrierer i hverdagen.
Virksomheder rammes også indirekte: kunderne bliver mere skeptiske over for legitime opkald og beskeder, hvilket kan forsinke support og sagsbehandling. Når skaden er sket, er det afgørende at reagere hurtigt: kontakte banken, spærre kort, anmelde sagen og søge støtte. En struktureret handleplan reducerer både tab og belastning.
Efter svindel – hurtige første skridt
– Kontakt bank og spær relevante adgange
– Anmeld til politiet og involver Cyberhotline
– Dokumentér alt: beskeder, opkald og transaktioner
Udvikling i svindelmetoder og modforholdsregler
Svindelmetoder bliver stadig mere raffinerede. Spoofing gør det muligt at forfalske telefonnumre, så opkald fremstår som danske – eller endda som din banks hovednummer. Samtidig er social engineering blevet mere målrettet, hvor oplysninger fra læk og sociale medier gør henvendelserne personlige og troværdige. I stigende grad ses også automatiserede opkald og beskeder, der skalerer svindlen effektivt.
Modforholdsreglerne styrkes. En ny telelov kræver samtykke ved nummerportering og gør det nemmere at spore misbrug af telefonnumre. Målet er at bryde svindlernes infrastruktur og reducere værdien af spoofing. Banker og teleudbydere arbejder med blokeringslister, advarsler og bedre kundeverificering, så risikable transaktioner kan stoppes tidligere.
Forbrugere bør kombinere teknologi og adfærd: brug spamfiltre, opdateret sikkerhedssoftware og totrinsgodkendelse – og hold fast i “stop, tænk, verificér”-strategien. Virksomheder bør indføre klare politikker for, hvordan de kontakter kunder, og kommunikere dem tydeligt, så svindlere ikke kan misbruge uklare procedurer.
Tegn på fremskridt
– Bedre sporbarhed af misbrugte numre
– Skarpere kundeverificering hos banker
– Øget informationsdeling mellem aktører
Råd til at undgå digital svindel og reagere på “hvem ringede”
At undgå digital svindel – hvem ringede? – kræver både sunde vaner og enkle værktøjer. Brug denne tjekliste, når du modtager uventede henvendelser.
Kend faresignalerne
– Uventede opkald/beskeder med krav om hurtig handling
– Krav om login, MitID-koder, kortoplysninger eller fjernadgang
– Links til “verificering” eller “gebyrbetaling”
Reager rigtigt
– Afbryd samtalen, og ring selv til banken på et kendt nummer
– Del aldrig koder eller adgangslink – hverken med “bank” eller “politi”
– Tjek nummeret i “hvem ringede”-tjenester og gem dokumentation
– Mistanke om svindel: kontakt bank, politi og Cyberhotline med det samme
– Skift adgangskoder, og aktiver totrinsgodkendelse
– Hold telefon, browser og sikkerhedsapps opdateret
Praktisk tip: Lav en hurtig plan derhjemme – hvem ringer I til først, hvordan spærrer I kort, og hvor gemmes relevante telefonnumre? Det sparer dyrebare minutter, når det gælder.
Hjælp og støtte til ofre
Bliver du ramt, står du ikke alene. Banker henviser systematisk svindelofre til Offerrådgivningen og Cyberhotline, hvor du kan få både praktisk hjælp og psykologisk støtte. Offerrådgivere er specialuddannede i digital kriminalitet og kan guide dig gennem næste skridt: spærring, anmeldelse, dokumentation og forebyggelse fremadrettet.
Når du anmelder, styrker du myndighedernes mulighed for at identificere mønstre og stoppe netværk. Gem derfor al korrespondance, skærmbilleder, opkaldslog og transaktionsbilag. Brug en enkel mappe/notesstruktur, så overblikket bevares.
Tal også med familie, venner eller arbejdsgiver. Åbenhed reducerer skam og gør det lettere at forebygge gentagelser – hos dig selv og i dit netværk. Overvej desuden at aktivere kreditovervågning, hvis dine personoplysninger kan være kompromitteret. Jo hurtigere du handler, desto større er chancen for at begrænse både økonomisk og mental skade.
Hvor kan du få hjælp?
– Bankens svindelteam og spærringstjenester
– Cyberhotline for digital sikkerhed
– Offerrådgivning for støtte og rådgivning
Samfundets samlede indsats mod digital svindel
Effektiv bekæmpelse kræver samarbejde. Banker, myndigheder og telebranchen udveksler viden om aktuelle svindelbølger, deler advarsler og blokerer kendte numre og domæner. Oplysningskampagner hjælper borgere og virksomheder med at genkende nye metoder, før de bider på. Jo hurtigere viden deles, jo kortere bliver svindlernes “vindue”.
Lovgivning spiller en central rolle. Krav om samtykke ved nummerportering og bedre sporbarhed af telefonnumre gør det sværere at skjule sig bag falske identiteter. Parallelt arbejdes der på en stærkere digital infrastruktur, hvor verificering af afsenderinformation og smartere filtrering reducerer mængden af svindelopkald og -beskeder.
Virksomheder kan styrke indsatsen ved at: standardisere sikker kommunikation, tilbyde tydelige kontaktpunkter, træne medarbejdere i social engineering og indføre tekniske kontroller (fx transaktionsmonitorering). For den enkelte borger handler det om årvågenhed og vaner – og om at melde svindel videre, så fællesskabet bliver klogere og bedre beskyttet.
Fælles løft
– Oplysning og kampagner
– Teknisk blokering og sporbarhed
– Hurtig rapportering og videndeling